TimeLog app’en findes i højre ticket-sidebar. Den har tre faner/sider:
- Kunde/Customer: Vælg kunden som har skrevet ticket eller som ticket handler om.
- Projekte/Project: Vælg hvilket projekt og fase/task som ticket handler om. Når man trykker “Gem” bliver det gemt på ticket hvilken kunde, projekt og task at ticket handler om. Næste gang man svarer på samme ticket bliver oplysningerne automatisk valgt igen.
- Tid/Time: Her kan man se total tid registreret på igangværende ticket og tidligere registreringer. Det er også på denne side at man indtaster kommentar og tidsforbrug og vælger om tidsregistreringen er “billable”.
Når man har skrevet sit ticket-svar færdigt og indsender det, vil app’en automatisk sende en tidsregistrering til TimeLog med kommentaren, tidsforbrug, om den er billable og Zendesk ticket nummer.
Gem kunde, projekt og task på organisationer
Ved installation opretter app’en automatisk tre felter på organisationer: Timelog customer Id, Timelog project Id og Timelog task Id. Man kan udfylde et, to eller alle tre felter. Hvis felterne er udfyldt vil app’en automatisk kunne vælge den valgte kunde, projekt og/eller task hver gang en ticket åbnes, som er anmodet af en bruger tilknyttet organisationen. Men hvis en Zendesk agent har gemt en anden kunde/projekt/task på en ticket, vil det dog have højere prioritet og blive valgt fremfor det som står på organisationen.
Om påkrævet tidsregistrering
Hvis app’en står på siden “Tid/Time” og der ikke tidligere er registreret tid på igangværende ticket (total tid: 0), så er det påkrævet at udfylde kommentar og tidsforbrug felterne i app’en, før man kan få lov at indsende et ticket-svar. Man kan altid klikke hen på kunde- eller projekt-siden for at slippe for det. Hvis administratoren har tilvalgt “Tidsregistrering påkrævet før en ticket sendes” i app’ens installations indstillinger, så er det altid påkrævet for alle Zendesk agenter.
Bemærk at hvis man tidligere har gemt en kunde, projekt og task på ticket eller app’en har fundet dem via kundens organisation, så vil app’en automatisk hoppe hen på tid-siden, når man åbner en ticket.
TimeLog brugernavn
Som udgangspunkt bruges en Zendesk agents e-mailadresse som brugernavn ved tidsregistrering. Hvis Zendesk agenternes TimeLog brugernavn ikke er det samme som deres e-mailadresse i Zendesk, er det vigtigt at man retter det således:
- Klik på profilikonet i øverste højre hjørne og klik på "Vis profil".
- Rul ned til bunden af den venstre sidebjælke for at finde feltet "Timelog username" (automatisk oprettet ved installation).
- Indtast brugernavnet, og klik et vilkårligt sted uden for feltet for at gemme det. App’en vil nu bruge dette brugernavn i stedet for e-mailen.
Dette skal gøres per agent.
Fejlbeskeder
Af og til kan app’en vise en fejlbesked om at man ikke er tilknyttet fasen på projektet eller at man ikke har valgt kunde og projekt. Klik blot på knapperne Customer eller Project for at skifte side og klik “Vælg” og “Gem” igen for at få dem valg igen.